31. august 2013

HIP HIP HURRA: HAPPY BIRTHDAY MOMI

Lørdag d. 31 august!
Tillykke mor med fødselsdagen!!!!! Jeg ved du bliver fejret godt, og jeg er ked af at misse den, men næste år er jeg hjemme hurra! Håber sushien smagte godt, send noget hvis i ikke spiser op *peace* <3 <3 Du skal vide, jeg tænker på dig meget idag, og sender alle mine positive tanker til DK. Det var rart at skype med dig, knus Oline som ejer bloggen som også er i USA!


MIDDAG, WORKOUT OG NYE SKO

Jeg er virkelig dårlig til at huske, hvilke dage jeg lavede hvad, da jeg oplever noget nyt hele tiden. Jeg oplever nogle ret sjove og interessante ting i skolen, men det vil jeg lige gemme til senere, hvor jeg vil skrive et detaljeret indlæg omkring skolen og mine fag.

Fredag d. 30. august
Jeg var til Cheerleading efter skole, hvor jeg tog den rigtige bus som faktisk er nummer 6 med alle de andre cheerleader. Jeg har faktisk ikke rigtig helt mødt mit ejet cheer hold endnu, da jeg er på variety cheer holdet og de øver til konkurrence lige nu, så de har ikke rigtig tid til andet, derfor træner jeg lige pt med JV cheer holdet, som er dem som skal heppe på JV Football altså de ”yngre” football players. Men det er meget sjovt, at køre med skole bussen, dog er jeg meget taknemlig for at jeg kan gå i skole, da alle larmer vildt meget og jeg bliver ret køresyg af bussen, da chaufføren er elendig til at køre. Dagen inden havde jeg trænet med en pige hjemme hos hende, da jeg virkelig har brug for hjælp til alle de her cheer, fik jeg sagt at der er 85 cheer med inkl. dans og jeg skal kunne dem alle inden onsdag, da vi har en cheer test og hvis jeg ikke består dem, kan jeg ikke heppe på fredag L  - så er liiidt presset, men heldigvis har jeg fået en cd, så jeg skal nå at lære 20 hver dag. Da det blev aften skulle vi på en fin restaurant, som faktisk er et bed and break fast, fordi det var Janes søsters mands fødselsdag og Amanda og Ginny var der også – I love them! Vi fik en kaffe cheesecake til dessert og den var fab! Maden i det hele taget var såååå godt. Pigerne begyndte at gå i panik over MIN homecoming, fordi det er snart (28 september), og de begyndte at snakke om at tage endnu en shoppetur for at kigge på kjoler, og de skal måske overnatte hos mig på homecoming dagen, da Jane og Carl skal til fødselsdag i Louisville som er i Kentucky, men også fordi de skal gøre mig klar :O

Lørdag d. 31. august
Mor har fødselsdag hjemme i DK!!! 
Om morgen tog vi til farm market og købte noget frugt til moi, fordi jeg gerne vil have nogle mangoer i huset. Derefter tog vi hjem, og jeg fik skypet med mor og familien. Derefter tog vi til Staunton mall, som er ret lille med ingen gode butikker. Men der købte jeg mine hvide nike air force, som jeg virkelig gerne vil have – skal også bruge dem til cheer, så det var to fluer med et smæk. Vi tog derefter hen til en blomser farm (som er virkelig idylisk!), da Carl havde budt på et gavekort dertil på en auktion vi var til en eller anden dag i sidste uge – hvillet var en super fed oplevelse. Jeg tog i the Y/fitness klokken halv tre og lave noget workout, og bagefter tog jeg lige i super market ved siden af, hvor jeg ville købe starbucks og en cliff bar, men så mødte jeg tilfældigt Maggie, og hun købte så tingene for mig og kørte mig hjem (selvom jeg plejer at gå hjem selv, det er kun omkring 1 km), men det var rigtig sødt af hende! 
 

28. august 2013

I'M A CHEERLEADER

I dag var jeg til cheerleading, hehe. Hvilket er rigtig hyggeligt, da der er mange piger, tror vi er omkring 25 piger på et hold. Jeg er sideline cheerleader, så jeg skal ikke konkurrere mod andre cheerleader, hvilket er lidt øv, da sideline cheerleaderne kun træner 1 gang om ugen, og konkurrence holdet træner hver dag efter skole i 3 timer. Når man er sideline cheerleader skal man heppe på vores football team, så jeg får lov til at se football på første række!
Men jeg tog bussen fra Lee high school til Shelburne. Jeg havde lidt problemer med at finde den rigtige bus, da en af cheerleaderne sagde at det var bus 6, men det viste sig at være bus 17 – så det ved jeg så nu. Men jeg snakkede med Taryn, som er vores coach og hun virker rigtig flint, og vi talte lidt omkring, hvad jeg skulle købe. Jeg skal fx købe pom pomer, en sløjfe, en bluse, et par hvide sko(men jeg håber et par Nike air force, da jeg længe gerne ville have dem, og mangler også lidt nogle nye sko, så jeg har det okay med at bruge nogle penge på det) og så låner jeg heldigvis uniformen. Men man kan få warm up træningstøj med skolens logo, men det er rimelig dyrt. Min uniform er hos skrædderen, da de kun havde str. xl tilbage, så den skal lige sys om – så kan desværre ikke vise jer et billede af den, men den er blå, sølv og hvid. Selve træningen var lidt uoverskuelig, da de alle sammen har gået mange år til cheerleading og kan alle heppe ”sangene” og dansene dertil, og det kunne jeg ikke rigtig, og der er omkring 50+ sange/danse, heldigvis var der en flink pige som hjalp mig lidt J – men skal til ekstra træning i morgen og fredag, da jeg skal være klar til fredag d. 6, hvor vi har vores første kamp på en anden skole. Fik også en seddel med 8 sider, hvor der stod alle cheer and chants, så jeg kan øve mig…

Skolen er ved at blive bedre, jeg kan så småt følge med i alle fagene. Efter skole spurgte en pige fra min 4rd block om jeg havde nogle veninder, og jeg sagde et akavet nej, så spurgte hun om mit mobil nummer, og sagde vi kunne hænge ud i morgen, men skal desværre til cheerleading L Jeg føler også, at jeg kan få nogle rigtig gode veninder på cheerleader holdet, da de er meget åbne og virker ret tætte. De beskrev cheerleader holdet som en familie!  I går d. 27 fik jeg en pakke fra min dejlige familie som indholdte lakridser og billeder af dem, jeg er virkelig glad for det og I er alle meget velkommen til at sende post! (lakridser er et must!)

  En normal skoledag for mig :)
 
 send send send!
Øhh har allerede spist lakridserne :(

25. august 2013

CLIMBING AND A RUN

Lørdag d. 24 var jeg med ”min” Youth group ude og klatre i træer fra klokken 12-17. Jeg var ret skeptisk omkring at hænge ud med youth groupen, da jeg havde regnet med de ville bede og at det var meget kristen, men næ nej det handlede slet ikke om gud eller noget. Det var bare 16 unge som havde det sjovt i hinandens selvskab. Det var rigtig hyggeligt, og pigerne er rigtig søde! Hvis jeg har tid, vil jeg klart gå til nogle af deres aften møder, men er blevet inviteret til en event i oktober, hvor de tager til en forlystelsespark – det ser jeg meget frem til! Vi startede med at gå på linje i trætoppene og derefter svæve i vores seler. Jeg prøvede leap of faith, hvor man skal springe ud i luften og gribe en stang, det var kun Ian af os unge, som fik fat i stangen! Derefter tog vi hen til en kæmpe gynge, hvor man bliver hejst op af alle de andre, og så skal man selv trække i en snor, og så falder man ellers bare ned og svæver frem og tilbage i sin sele – det var lidt uhyggeligt, men meget sjovt (har en video af det). Den sidste ting vi skulle prøve var at klatre op af en mur, og jeg tog to svære, og jeg klarede kun den ene, hvilket var virkelig irriterende! Da jeg kom hjem ved 8 tiden kom Kali over, da vi skulle løbe en lille tur rundt i Staunton. Kali er den bedste løber på Cross Country holdet, så hun er i virkelig god form og så er der mig… hun løb hjem efter turen, da hun skulle lave nogle lektier. Jeg havde virkelig ondt i hoften efter løbeturen, da jeg har overbelastet den, hvilket jeg gør tit når jeg løber, så ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre.

Søndag d. 25 skulle jeg i kirke og i ungdoms kirke ”klubben”, hvor jeg mødte dem igen. De har en gruppe om morgen og om eftermiddagen. Heather havde fødselsdag så Morgan havde taget dountos og gave med. Jeg skypede med mor og Elvira klokken 12 til 13, og derefter skypede jeg lidt med Frederikke, som rejser til USA i morgen d. 26! Jeg blev sat af hos Janes søsters familie ved 2:40 tiden og hjalp med at lave mad til Jane, Carl og Janes far kom ved 5 tiden. Amanda og jeg lavede Apple Dumplings, som smagte virkelig godt! Jeg har fået opskriften, så den skal jeg prøve af i Danmark! Vi fik laks, rosenkål salat (det smagte godt!) og en eller anden Southern ret. 


 
 

21. august 2013

FØRSTE SKOLEDAG

Onsdag d. 21 var min første skoledag på Robert E. Lee High School. Jeg vågnede klokken 7 om morgen, og gjorde mig klar til 7:40, hvor jeg gik hen mod skolen da klokken ringer 7:50. Jeg vidste allerede på forhånd, hvor min første time var henne, så jeg gik der hen, og det var art, hvilket jeg havde glædet mig til. Selve timen var virkelig kedelig, fordi 1) jeg har aldrig været den bedste tegner 2) der var ingen som jeg rigtig kunne snakke med 3) hele timen gik ud på at vi gennemgik skolens regler og dresscode, hvilket også er fint, men sådan var alle timerne – jeg kan reglerne i hovedet nu. Men hver morgen giver indspektøren en tale, og så skal man sige nogle ord og holde sin højre hånd på hjertet imens man kigger på det amerikanske flag, og bagefter er der 1 min. stilhed – hvilket jeg ikke lige havde fattet, så jeg kiggede rundt og var rimelig forvirrende – men jeg forstår det nu, og følger deres ritual.

Efter hver time har du omkring 5 minutter til at komme til din næste time, og det var virkelig stressende og forvirrende, da alle skubber og jeg har ikke helt styr på mine klasserum endnu. Efter art havde jeg Algebra 2, hvilket jeg ikke rigtig havde set frem til, da jeg hader matematik her i Danmark, og det gør jeg i hvert fald også i USA. Vores lærer er is kold, og klasseværelset er is koldt, og det første vi skulle gøre var noget varm op matematik – hvem har brug for det? Derefter skulle vi igen gennemgå reglerne, og så var der ellers prøve, hvis jeg kunne slippe for Algebra ville jeg, men da jeg skal bruge det i gymnasiet må jeg hellere beholde faget. Den der super geniale lommeregner, kan jeg ikke rigtig bruge til noget, da den er alt for avanceret til mine skills inde for matematik lommeregner.

Jeg har first lunch, så efter Algebra har jeg lunch med alle freshmens, fordi jeg i min 3rd har et freshman fag, så det fik jeg fikset efter skoledagen. Min lunch var ligesom på film no kidding! Jeg var virkelig lost og vidste ikke helt om jeg havde lunch, så jeg spurgte kontoret og de var liiidt is kolde, men heldigvis kom der en lærer hen og hjalp mig med alt. Jeg skulle nemlig lave en account til luch, og jeg havde ingen ide om hvordan jeg skulle gøre det, men han ventede i køen sammen med mig, og snakkede godt med mig. Han hjalp mig også med at finde nogle søde nogle at spise med, dog var de alle seniors, men det var okay. Jeg følte mig lidt udenfor, da de havde inside jokes og kendte hinanden rigtig godt, jeg tror ikke rigtig at jeg kommer til at sidde med dem, fordi jeg skal skifte min 3rd block ud, og så får jeg måske 2nd lunch eller 3rd lunch.

 Min sidste time som seriøst styrede for vildt var US and Virginia History honors. Vores lærer er virkelig sjov, og vi er virkelig mange i klasse, og de er alle juniors, så det er den bedste klasse ever. Han præsenterede mig også, som inden af de andre lærer havde gjort, hvilket betød at folk var mere interesseret i mig, og ville snakke med mig. Jeg fik faktisk en veninde ved navn Kali, som er på Cross Country, så det har jeg faktisk meldt mig til. Jeg skal bare lige igennem nogle læge papirer, og så er jeg klar til at løbe…


Vil lige påpege at jeg har det godt, og skolen er helt fint. Det kan godt være mit indlæg lyder lidt depri, men det var også første skoledag. Jeg vil også lige sige, at man får lektier i hvert fag til hver dag, og jeg har desværre stavet vores matematik hjemmeside forkert i mine noter, så jeg kan ikke lave mine matematik lektier, så jeg er lidt død…

FITNESS OG EN FERSKEN FARM

Mandag lavede jeg ikke så meget, jeg fik købt nogle flere skoleting og så var jeg til Step og Pilates, hvilket var virkelig godt. Jeg kunne godt finde rundt i step rutinen, og det var virkelig afslappende at lave Pilates efter step. Jeg tog mig lige en Cliff bar inden, da de smager virkelig godt – taaak Milla for at vise mig denne dejlige bar.

Tirsdag var jeg til Rotary møde klokken 12, hvor jeg fik frokost og der var en præsentation af nogle teknikker eller sådan noget. Jeg fandt aldrig helt ud af, hvad deres præsentation var om, men jeg mener nok det var noget med tal og teknik på computeren. Men disser møder er ofte lidt kedelige her i Staunton, men selvfølgelig ikke når jeg skal fremlægge, som bliver i september ;) Efter Rotary kørte vi lige hjem og skiftede til noget andet tøj, og derefter drog vi hen til en fersken farm, hvor der var millioner af ferskner hængende på træerne. Jeg nåede at spise 5 stykker inden jeg blev træt af at spise dem, men det var rigtig hyggeligt, og til efteråret skal vi plukke æbler. I butikken, hvor man betaler for det man har plukket, var der virkleig mange ting og sager med ferskner i fx fersken kage, muffins, is, donuts og meget meget andet. Vi købte nogle donuts og de smagte okay ;)

Ved 4 tiden skulle jeg først til Body Pump og derefter til vinyasa yoga. Body Pump var virkelig hårdt, og jeg hader hader vægte og de skulle bruges til hver eneste øvelse, så har virkelig ondt i hele min krop. Men jeg skal helt klart prøve det igen! Kan ikke rigtig finde ud af hvad Vinyasa yoga egentlig er, da det bare minder mig om det normale yoga. Jeg rystede desværre meget imens vi lavede alle de der positioner, da mine muskler var ømme og min krop ville bare sove, men jeg gennemførte det, og det var rart efter. Da jeg kom hjem efter the Y, fik jeg spinat salat med rejer og grønsager, så man kan ikke siger, jeg lever et usundt liv her i USA.    




 
 

17. august 2013

SHOPPING

Det er lørdag i dag, og det var min store shopping dag, hehe. Men det startede med vi tog hen til ”farmermarket” for at købe friske grønsager og hjemmelavet til på søndag, hvor Janes søsters familie kommer til middag, som også var de piger vi shoppede med! Vi fik en masse lækre friske ting, og bagefter kørte Jane og jeg til Harrisonburg for at møde de andre ”piger”. Vi besluttede os at spise på Cementine cafe, hvor Amanda og jeg fik en salat med geddeost – det smagte meget godt. Bagefter tog vi til TJ Max (KÆMPE), hvor jeg købte en pung, Raw muslibarer og noget makeup, derefter tog vi til en anden butik som var enormt stor, og så tog vi til Holister, hvor Amanda havde arbejdet. Amanda og Ginny hjælp mig med at finde en masse ting til første skoledag. Derefter tog vi i Victoria’s secret, hvor de havde alt! Der købte jeg også lidt, og så kørte vi til Target, da vi alle gerne ville have noget Starbucks! Til sidst tog vi til Kohl’s, hvor Jane købte mig et par sorte jeans – som jeg elsker!

Det værste ved at shoppe med piger er, at de vil have dig til at prøve en masse tøj med farver, hvor du selv tænger NO WAY, men du gør det alligevel, og så tvinger de dig næsten til at købe det. Amanda og Ginny var virkelig gode til at overtale mig til at købe meget, og de brugte hele tiden ”Ohhh it’s soooooo cuuuuuuuuute”. Men jeg er rigtig tilfreds med alt, hvad jeg fik købt og det blev alt sammen 1500 kr. i danske kroner, så man får virkelig mange ting for pengene!  Jeg fik en sort Calvin Klein pung billigere, og jeg manglede en pung, så den er jeg rigtig glad for!


Om aften tog Carl, Jane og jeg til Ailoli, hvor Amanda skal have sin rehearsal dinner (dagen før hendes bryllup), og der fik jeg en salat og et eller andet fløde/ris/tomat ting, og til dessert fik jeg en tærte med sorbet is. Nu er jeg hjemme, og kigger på alle mine nye ting! 

Det er en lille gave fra Janes søster Martha, hehe :)

16. august 2013

NO STARBUCKS FOR ME :(

I dag har jeg vært ud og shoppe skoleting som blev i alt $161, fordi jeg skulle have speciel lommeregner, som kunne lave grafer og den kostede $89. Carl betalt alt, og det er jeg super tilfreds med og meget meget taknemlig for at de vil brug penge på mig. Bagefter tog vi hjem, og så fik jeg skypet med nogle derhjemme og gjorde mine notesbøger klar til skole.

Til aftensmad fik jeg laks, ris og salat – hvilket er sundt igen! Jeg er meget glad for at vi spiser så sundt, det betyder meget for mig. Efter aftensmaden kørte vi til Kohl's, som er en butik med makeup, tøj, sko, tasker mm. fordi vi skulle finde min størrelse i jeans og tøj, og jeg bruger str. 3 i jeans og xs/s i toppe, så det er godt at vide til i morgen, hvor vi skal shoppe i Harrisonburg, hvor der er Holister, Victoria's secret og American eagle og selvfølgelig andre buktikker ;) efter Kohl’s tog vi i Target og kiggede lidt der, og OMG Essie neglelakkerne koster 45 kr pr. stk her i USA! Vi skulle rigtig have været på Starbucks, men den var lukket så vi kørt til en anden Starbucks, men den var også lukket, så vi tog på en eller anden Coffee shop. Jeg fik en frappuccino med chokolade og banan lavet på soyamælk, og det smagte virkelig godt!

Nej, jeg er ikke blevet fed endnu. Det er bar nogle oversize bukser!
 I skal bare ignorere min negl, fordi den har det ikke så godt, men skal snart have pedicure!
Til ære for Camilla <3

15. august 2013

SKEMA, SKOLE & STAUNTON

I går d. 15 var jeg nede på skolen for at registrere mig og vælge fag. Der er nogle fag, som er obligatoriske som US History og English. Først ville de putte mig i en sophomore klasse, fordi jeg kun er 15 år, og dem som går på den årgang er 15-16 år. Heldigvis nåede jeg at nævne at jeg gerne ville opleve prom, og så satte de mig i en junior klasse som er fra 16-17 år.  Hvilket passer mig meget bedre, selvom jeg helst vil være senior, dog er de 17-18 år – og jeg er jo slet ikke så gammel. Men jeg har fået nogle gode fag, og jeg skal finde mig en sport! Mange af mine fag er elite fag, og spørg mig ikke hvorfor jeg fik alle de svære fag, de sagde bare at vi sikkert var foran og bedre… Men jeg har fået to honor  classes som er elite, og så har jeg fransk på det næst sværeste level. Men de vil åbenbart rykke det op til det sværeste for de mener, at jeg kan tale det flydende og derfor skal jeg tage en test i september for at se, hvor god jeg er… JEG VED VIRKELIG IKKE HVAD JEG SKAL GØRE, DE TROR JEG ER PRO! Min fransk lærer begyndte at snakke om, at se tv udsendelser og læse bøger på fransk, og jeg var sådan WHAT! Men vi må tage det som det kommer, dog tror jeg lige at de har overvurderet mit fransk level!

Men bagefter blev jeg hentet af Maggie, som ville lave et Debit card til mig, så jeg kan få mine penge fra Rotary hver måned, så nu har jeg to visa kort som begge virker i USA!
Om aften blev jeg kørt over til Janes søsters hus, som bor i Harrisonburg, fordi de skulle besøge Janes far som er 91 år. Jeg forventede ikke specielt meget, men det var virkelig den bedste aften i Staunton. Janes søster har to døtre Amanda på 24 år og Jenny på 30 år. De er så søde, og Amanda havde arbejdet i Holister og blev forlovet i sommers med en som også arbejde i Holister ved Justin. Han var desværre ikke hjemme, da han skulle til konference, han er advokat eller noget i den stil. Men Jenny arbejder i Charlotteville på Virginia Tech University og Amanda arbejder med nogle børn. De bor i midlertidig hos deres mor, da Amanda og Justin er i gang med at få bygget et hus. De skal giftes til summer, så jeg får desværre ikke set deres bryllup, men jeg når at være med til alle de forskellige ”showers”, som de kalder alle før festerne… Men Amanda og Jenny talte om en pige tur til New York eller Washington, da jeg rigtig gerne vil shoppe, og de elsker selv at shoppe. Til aftensmad fik vi noget southern food, som var noget risgrød med noget rejework ovenpå – det smagte rigtig godt, og de sad og stirrede på mig, da jeg skulle have min første bid, da New Yorker hader southern food. Men vi skal måske ud at shoppe på lørdag i Charlotteville, da der er nogle flere butikker, hvilket jeg ser rigtig meget frem til! De jokede og var rigtig sjove hele familien, og jeg følte mig rigtig godt tilpas!

I dag d. 16 skulle jeg have mit ID kort og mit amerikansk simkort til min elskede iPhone! Det tog ret lang tid at bestille et ID kort, og jeg fik taget et dårligt billede, så det glæder jeg mig ikke rigtig til at se! Efter aftensmad skulle vi ned på skolen og møde alle mine lærere og de er alle sammen søde, og min historie lærer er mega sej! Det var en senior pige, som viste mig rundt på skolen, hun var rigtig sød! Jeg ville ønske jeg var senior nu :(  Nu er klokken mange, og jeg vil nok ligge og læse lidt!

* Sorry for alle fejlene, men har ikke lige overskud til at sidde og rette grammatikfejl i min blog!



¨
Dette er måltidet hos Jane og Carl d. 16, se mor det er sundt!


1 & 2 semester

 Et yoga skema og under er et grønt med alle puls holdene i YACM

Alle de forfærdelige mange regler på High school, hvilet er normalt men der er godt nok mange. Har dog ikke slet bogen endnu, men ved det allerede. De købte denne pinke notesbog og blyanter til mig!