21. august 2013

FITNESS OG EN FERSKEN FARM

Mandag lavede jeg ikke så meget, jeg fik købt nogle flere skoleting og så var jeg til Step og Pilates, hvilket var virkelig godt. Jeg kunne godt finde rundt i step rutinen, og det var virkelig afslappende at lave Pilates efter step. Jeg tog mig lige en Cliff bar inden, da de smager virkelig godt – taaak Milla for at vise mig denne dejlige bar.

Tirsdag var jeg til Rotary møde klokken 12, hvor jeg fik frokost og der var en præsentation af nogle teknikker eller sådan noget. Jeg fandt aldrig helt ud af, hvad deres præsentation var om, men jeg mener nok det var noget med tal og teknik på computeren. Men disser møder er ofte lidt kedelige her i Staunton, men selvfølgelig ikke når jeg skal fremlægge, som bliver i september ;) Efter Rotary kørte vi lige hjem og skiftede til noget andet tøj, og derefter drog vi hen til en fersken farm, hvor der var millioner af ferskner hængende på træerne. Jeg nåede at spise 5 stykker inden jeg blev træt af at spise dem, men det var rigtig hyggeligt, og til efteråret skal vi plukke æbler. I butikken, hvor man betaler for det man har plukket, var der virkleig mange ting og sager med ferskner i fx fersken kage, muffins, is, donuts og meget meget andet. Vi købte nogle donuts og de smagte okay ;)

Ved 4 tiden skulle jeg først til Body Pump og derefter til vinyasa yoga. Body Pump var virkelig hårdt, og jeg hader hader vægte og de skulle bruges til hver eneste øvelse, så har virkelig ondt i hele min krop. Men jeg skal helt klart prøve det igen! Kan ikke rigtig finde ud af hvad Vinyasa yoga egentlig er, da det bare minder mig om det normale yoga. Jeg rystede desværre meget imens vi lavede alle de der positioner, da mine muskler var ømme og min krop ville bare sove, men jeg gennemførte det, og det var rart efter. Da jeg kom hjem efter the Y, fik jeg spinat salat med rejer og grønsager, så man kan ikke siger, jeg lever et usundt liv her i USA.    




 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar