9. juli 2013

#AFREJSEBRIEFING I BJERRINGBRO

Jeg var på afrejsebriefing fra d. 6. til d. 8. juli 2013. Vi var ca. 200 mennesker, som er fordelt i fem distrikter i Danmark, og jeg kommer for Nordsjælland distrikt 1470 – som også er det bedste! Det har været en rigtig hyggelig weekend med mange forskellige mennesker, som skal til mange forskellige lande alt fra USA til Japan. Vores distrikt er tætte i forhold til de andre distrikter, så vi havde det meget sjovt + Charlotte fra distrikt 1480, som også skal til USA i Florida!

Jeg stod op klokken halv 6 for at nå bussen, som holdte ved DGI byen. Det var alle dem for distrikt 1470 og 1480, som skulle dele en bus. Vi boede 200 udvekslingsstudenter på Nørregaards højskole i Bjerringbro, og blev inddelt i forskellige farvehold – jeg var på rødt hold. Der var seks forskellige workshop, som alle omhandlede det at forberede sig til det bedste år i ens liv. Man boede tre på et værelse, og man boede med dem, som skulle til det samme land som en selv. Jeg boede med Rosa som skal til Colorado og Katrine som skal til Florida.

Den sidste aften fik vi julemad, fordi vi jo alle misser den danske jul i år ;) Det var rart smart tænkt, og selvfølgelig var der risalamande og mandelgave. Der var sodavandsfest den sidste aften.


Vi fik også vores ”smarte” hvide rotary polo, visitkort og pins, som vi alle skal have på, når vi rejser! – i får et billede af det senere!
Distrikt 1470 <3







Ingen kommentarer:

Send en kommentar